Fleksible og kreative løsninger
Der kan skabes grønne oaser i alle typer af rum. Smalle baggårde og mindre indearealer i institutioner er ingen forhindring for at etablere livgivende grønne miljøer. I Planter & Mennesker, synes vi det er sjovt at tænke i kreative løsninger når det kommer til plads, design og udtryk. Ved at arbejde med valg af placering, niveauforskelle, farver og materialer, kan der visuelt skabes mere luft og ro i et rum, og ved at lade plantekasser o.a placeres i højden langs vægge eller ydermure, vil de grønne tilføjelser ikke optage gulvplads. Der kan bygges kasser, hylder og legehuse der varierer og skaber liv i et rum. Kun fantasien sætter grænser.
Kig rundt på siden hér og læs mere om de forskellige løsninger vi kan tilbyde jer.




Plantekasser og højbedskasser, ude som inde.
Vi tilbyder etablering og specialbyggede plantekasser og højbedskasser til ude og indemiljøer. Monteret direkte på væggen eller stående på jorden. Samt flytbare løsninger monteret på hjul, der giver mulighed for et levende og omskiftende plantemiljø.
Højbedskasser og plantekasser er et genialt alternativ der giver et utal af muligheder for at skabe mere natur i byen, i baggården, institutionen eller på jeres virksomheds arealer.


Legehuse, indendørs.
Legehuse bygget i OSB plader. Enkelt og funktionelt design, der skaber inspirerende rum, eksempelvis for børnene i institutionen. Geniale til leg, til historiefortælling eller måske et lille hvil. Kun fantasien sætter grænser.



Plantevægge
Vi etablerer plantevægge inde som ude, efter jeres ønsker og behov. Vi ønsker at gøre jeres plantevæg til en naturlig forlængelse af jeres arealer, der bidrager til en grønnere profil og mere natur i hverdagen.
En plantevæg er ikke bare smuk at kigge på, den lodrette have forbedrer indeklimaet i jeres virksomhed og det er en nem måde at skabe liv på en ellers bar og kedelig væg eller mur.
Der findes mange måder at integrere planter i jeres institution eller virksomhed og her kan specialdesignede løsninger med særligt fokus på brugerne af rummet, løfte jeres institution eller virksomhed til et nyt niveau, og skabe glæde og sanse-oplevelser for alle, der har deres gang i huset/gården mv.
I samarbejde med jer, skaber vi den bedst mulige ordning for pasning af jeres plantemiljøer efter jeres ønsker, behov og ressourcer.


Pædagogiske aktiviteter
Ved at være med til den kreative proces med at bygge og plante kan mennesker få muligheden for personlig udvikling og tilegnelse af viden omkring socialt samspil, aktiv deltagelse, samt direkte jordnære og naturlige oplevelser. Læs mere om vores tilgang og vores erfaring som socialpædagoger i menuen ´Pædagogiske aktiviteter` ovenfor.

