top of page

Pædagogiske aktiviteter & inkluderende samvær.

Vi er begge uddannede socialpædagoger med mere end 20 års erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne. Mennesker med og uden diagnoser fra alle samfundslag, i privat regi og på offentlige institutioner.

 

Vi er vant til at have mange bolde i luften i miljøer der stiller høje krav til tålmodighed, overskud og hurtigt skiftende situationer. Vi har erfaring med alt fra personstøtte, mål og forventninger, tværfagligt samarbejde og stor forståelse for den enkeltes ressourcer og formåen.

 

Vi tænker kreativt og kan lide at skabe. Og vi tager fat i alle former for opgaver med samme løsningsorienterede tilgang. Vi kan inspirere, holde fokus og medvirke til at planlægge og gennemføre udviklingsforløb. Vi er ikke bange for at tage ledelse på os med respekt for den sociale ramme og den enkeltes muligheder for deltagelse.

 

Motivationen for vores pædagogiske praksis er at møde mennesker dér, hvor de er. Med omsorg og respekt for den enkeltes muligheder og udvikling. Vi ønsker at skabe bedst mulige vilkår for gode oplevelser, samvær, værdifulde sociale relationer samt læring igennem aktiviteter med Planter & Mennesker.

Planter kan være med til at give børn, unge og voksne nye oplevelser og indtryk. Et planteprojekt indeholder stor mulighed for at kunne skabe et interessant og spændende læringsmiljø. Dette være sig igennem faglig viden, praktisk arbejde og dialog, men også igennem nysgerrighed, medansvar og samspil.

Ved at være med til den kreative proces med at bygge og plante kan mennesker få muligheden for personlig udvikling og tilegnelse af viden omkring socialt samspil, aktiv deltagelse, samt direkte jordnære og naturlige oplevelser.

 

Vi har lanceret konceptet med Planter & Mennesker fordi vi ønsker og tror på at ved at skabe grønne oplevelser, opholdsrum og inde og ude arealer med grønt liv, kan vi medvirke til at bringe mennesker tættere på og tilbage til noget mere jordnært og naturligt. Igennem pædagogisk aktivitet, fingrene i mulden og planter som fælles tredje  kan der opstå en helt særlig ro, flow, samvær og healing.

 

© 2018 - Planter & Mennesker

København.

V/ Tobias Bongo Hansen &

Nicholas Standley Kodahl

 

planterogmennesker@gmail.com

Mobil: 61686274 / 40274750

  • Instagram
bottom of page